Opskrifter fra Efterskolen Hjarnø - Efterskolen Hjarnø

Opskrifter fra Efterskolen Hjarnø

Sund, lækker mad er en stor del af hverdagen på Efterskolen Hjarnø. Her på siden finder du en af vores populære opskrifter på skolen, nemlig opskriften på Varm kartoffelsalat med dejlige friskdyrkede Hjarnø-ingredienser. Kartoflerne og ærterne finder du ved at følge Hovedvejen. De kan købes flere steder herfra. Se opskriften og ingredienserne herunder.

Varm kartoffelsalat fra Hjarnø

Til 4 personer

Ingredienser:

  • 600 g Hjarnøkartofler
  • 250 g blomkål
  • 2 bundter radiser
  • 200 g ruccola
  • 100 g Hjarnø ærter
Dressing:
  • 2 spsk. grov sennep
  • 10 blade ramsløg
  • 5 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. æbleeddike
  • 1 tsk. sukker
  • ½ tsk. salt

Fremgangsmåde

  • Kog kartoflerne i letsaltet vand ca. 15-20 min alt efter størrelse.
  • Imens kartoflerne koges, ordnes de resterende grøntsager.
    • Blomkål skæres i små buketter
    • Radiser skæres i tynde skiver
    • Ærter bælges
  • Dressingen laves ved at blende ramsløg med 3 spsk. Olivenolie. Herefter vendes de resterende ingredienser i og smages til.
  • Når kartoflerne er færdige med at koge, deles de i halve.
  • Til slut vendes det hele sammen og serveres med en top af ærteskud.

Tip: Kan serveres til en lækker bøf fra Hjarnø kødkvæg.

Velbekomme 💚

Se også