Ofte stillede spørgsmål - Efterskolen Hjarnø

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål rummer nogle af de spørgsmål, vi ofte møder om livet og skoleåret på Efterskolen Hjarnø.

Inden I drager afsted på efterskole, har I måske en masse spørgsmål til efterskolelivet på Efterskolen Hjarnø, som I gerne vil have svar på. Det kan vi godt forstå. Vores efterskole FAQ for Efterskolen Hjarnø rummer derfor svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.

Har du yderligere spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Hvilke klassetrin har I på skolen? Og hvor mange elever er der?

Efterskolen Hjarnø er for både piger og drenge i 8., 9. og 10. klasse. Vi har plads til i alt 72 elever.

Hvordan ser det ud med ventelisten?

Ventelisten og dens længde varierer fra år til år. Der sker hele tiden justeringer og bevægelser på den, men så længe I er skrevet op, er der god chance for at få plads på skolen. Hvis du vil vide, hvordan det ser ud lige nu, er du velkommen til at kontakte os.

Kan man komme på besøg og få en rundvisning?

Der er rig mulighed for at besøge Efterskolen Hjarnø til en af vores mange besøgsdage hen over året. Du finder datoerne for vores besøgsdage her

Hvordan kommer man til Hjarnø?

Der går en færge fra Snaptun til Hjarnø ca. 3 gange i timen. Sejlturen varer ca. 5 minutter. Er du elev på skolen, er al nødvendig sejlads med færgen inkluderet i dit efterskoleophold.

Det er muligt at komme til og fra Snaptun fra flere forskellige destinationer (København, Haderslev, Aalborg, Aarhus, Horsens) med efterskolebussen fra DK Bus om fredagen og søndagen. Efterskolebussen er kun for elever, der går på Efterskolen Hjarnø.

Mit barn har oplevet mobning. Vil det også kunne ske på Efterskolen Hjarnø?

Mobning tolereres ikke på Efterskolen Hjarnø!

Også derfor, er der stort fokus på at undgå mobning, og sammen med eleverne udarbejder vi en politik imod mobning i starten af året.

En vigtig del af det at være elev på Efterskolen Hjarnø er, at du føler dig værdsat i det fællesskab, du er en del af. Et godt og positivt fællesskab er med til at give gode betingelser for den personlige udvikling og fokus på sund livsstil. Derfor har vi fællesskabet og gode relationer i fokus hele skoleåret.

Mit barn er ikke vant til at lave idræt og dyrke motion. Gør det noget?

Det gør bestemt ikke noget, så længe dit barn er åben over for at prøve forskellige bevægelsesformer og deltage aktivt i bevægelsesfagene og den daglige motion.

Vi starter på det niveau, dit unge menneske kommer med, og din søn eller datter vil derfor ikke opleve, at være “den gode” eller “den dårlige” men snarere “en del af holdet”.

Bor piger og drenge i blandede bo-enheder?

Ja, det gør de. Du kommer til at bo på værelse med en eller to af samme køn som dig selv, men bo-enhederne er blandede, så både piger og drenge bor i samme hus og oplever en hverdag sammen som en lille familie.

Skal man have en bestemt religion for at gå på Efterskolen Hjarnø?

Nej, det skal man ikke.

Her er der plads til alle, som vil fællesskabet, og som ønsker en hverdag med fokus på sundhed, selvværd, bevægelse og faglighed.

Er der mulighed for at vælge kreative fag eller aktiviteter?

Det kreative indgår i dit efterskoleår som en del af undervisningen, bevægelsesfagene, projekter og i den frie tid. Derudover vil der være flere kreative fag og aktiviteter i forbindelse med de I-fag, som du også skal vælge. Du kan læse om I-fag her

På Efterskolen Hjarnø findes der er et skønt kreativt værksted med udsigt over havet, hvor du kan udfolde dine kreative og kunstneriske sider. Derudover er der en smuk natur og små hyggelige oaser på øen, som indbyder til kreative aktiviteter i den frie tid og til at kombinere kreativitet, kunst og bevægelse.

Kommer der ekstra udgifter i løbet af skoleåret?

Nej, der kommer ikke ekstra udgifter til dit skoleophold i løbet af året. Når du har betalt ugeprisen for dit efterskoleophold, har du både betalt for udlandsturene, udflugter, og alt hvad efterskoleopholdet indeholder.

Hvilke aktiviteter er der for piger?

Alle aktiviteter på Efterskolen Hjarnø er som udgangspunkt for både piger og drenge. Men ind imellem laver vi nogle særlige aktiviteter kun for piger. Det kan være spa og wellness for piger, make-up og mode-aftener, dans og tøsehygge eller andre ting, som vi finder på sammen med de elever, som går på skolen. Det kan også være aktiviteter med masser af action eller noget kreativt, hvor kun pigerne samles.

Hvilke aktiviteter er der for drenge?

Aktiviteterne på Efterskolen Hjarnø er som udgangspunkt for alle, uanset om du er pige eller dreng. Men ind i mellem laver vi nogle særlige aktiviteter kun for drenge. Det kan være aktiviteter som fisketure, kampsportsevent, mountainbiketur, jagt, mad over bål, spa og wellness for drenge og andre aktiviteter vi finder på, sammen med de drenge som går på skolen.

Jeg er ikke så god til for mange mennesker på ét sted, hvordan klarer jeg det på Efterskolen Hjarnø?

Efterskolen Hjarnø er en lille efterskole med plads til max 72 elever. Du vil flere gange dagligt være sammen med en del andre i undervisningen, til måltiderne og til aktiviteterne. Men der er også stilletid hver dag og tidspunkter, hvor du kan trække dig lidt og være dig selv. Og du er helt sikkert ikke den eneste, der har brug for det. Det er en naturlig del af at være på efterskole – både at være sammen med andre – men også at have brug for tid til sig selv.

Også derfor er der rundt på skolen indrettet små åndehuller, både inde og ude, hvor man kan være sig selv eller sidde i mindre grupper.

Kan jeg dyrke e-sport på Efterskolen Hjarnø?

Vi har ikke gaming eller E-sportsudstyr på skolen. Men måske har du selv en computer med, som du kan spille på ind i mellem.

Skærmtid og E-sport kan sagtens være en del af en sund livsstil, så længe der ikke bruges for mange timer på det. Derfor er der grænser for den daglige skærmtid.

Når du vælger Efterskolen Hjarnø, vælger du også fællesskabet til. For at være en del af fællesskabet, skal du deltage i det og være en del af de aktiviteter, der foregår på skolen både om dagen, aftenen og i weekenden.

Nogle aftener og i bestemte tidsrum i weekenderne vil der være tid til at spille.

Kan man få ekstra støtte i de boglige fag?

Hvis du har en søn eller datter, som har svært ved at læse, skrive, regne eller andet, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om mulighederne for ekstra støtte. Du kan kontakte os på telefon: 75681022.

Er det muligt at få økonomisk støtte?

Der er flere forskellige muligheder for at få støtte til dit efterskoleår. Kontakt os for at høre nærmere.

Hvad vil det sige, at I har fokus på at leve sundt?

På efterskolen følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og har samtidig mottoet: Keep it simple and keep fun!

Derfor handler en sund livsstil her på efterskolen om, at finde aktiviteter, motionsformer, interesser som dit barn kan li’ at lave og gerne vil fortsætte med. Maden er noget, som er enkelt at lave, noget som du kan købe i almindelige dagligvarerbutikker, og som mætter og smager godt. På den måde tror vi på, at det er nemmere at fortsætte med de gode vaner, når dit barn kommer hjem efter sit efterskoleår.

Sundhed handler dog også om mental sundhed. Vi har stort fokus på trivsel, fællesskaber og den enkeltes vigtige plads heri. Læs blandt andet også om undervisning og livet på skolen.

Skal du konfirmeres i løbet af dit efterskoleår?

Det er muligt at lave en aftale om deltagelse i konfirmationsforberedelserne sammen med konfirmanderne i Glud kirke, hvis du skal konfirmeres det år, du går på efterskole. I Glud bliver eleverne konfirmeret i 7. klasse.

Konfirmationsforberedelsen ligger samtidig med anden undervisning på efterskolen, som i så fald skal indhentes. Det skal vi nok hjælpe med.

Glud ligger 5 km fra efterskolen på Hjarnø og 11 km. fra skolen på Gramvej 3 i Bjerre. Du skal selv sørge for transport til og fra konfirmationsforberedelse.

Sundhedsplejerske i 8. klasse

På efterskolen samarbejder vi med sundhedsplejen i Hedensted kommune. Det vil derfor være dem, som tilbyder den obligatoriske udskolingsundersøgelse og sundhedssamtale til 8. klasserne.

Hvad siger vores nuværende og tidligere elever om efterskolen?

Du kan møde nogle af vores nuværende og tidligere elever på siden her, hvor de fortæller om deres efterskoleår.

Se også