Fysioterapi - Efterskolen Hjarnø

Fysioterapi

Fysioterapi og skadesbehandling på Efterskolen Hjarnø

Efterskolen Hjarnø, og BGI akademiet, samarbejder med den privatpraktiserende fysioterapi – Fysio-Sport.

Klinikken har stor erfaring med behandling af idrætsrelaterede skader hos unge. Hvis du er, eller bliver skadet, kan du derfor blive tilset, undersøgt, vejledt og behandlet af vores fysioterapeuter.

Fysioterapeuterne har egen fysioterapi klinik på BGI akademiet på Gramvej I Bjerre. Her kan du få gratis rådgivning og skadestjek hos en af klinikkens fysioterapeuter. Klinikken tilbyder faste skadestjeks tider om onsdagen, når vi er på BGI akademiet. Vil du benytte fysioterapien øvrige dage, er transporten dertil for egen regning.

Genoptræning i linjetimerne
Ofte kan du nøjes med råd, vejledning og enkelte øvelser, inden du igen kan genoptage din træning og deltagelse i bevægelsesfagene. Andre gange skal der behandling til. Hvis det vurderes, at der er behov for behandling, kontakter den enkelte elev selv sine forældre og aftaler det videre forløb, der både kan være hos vores fysioterapeuter eller egen derhjemme, hvis det foretrækkes.

Ved behandlings- eller genoptrænings forløb, er der en egenbetaling. Afregning med fysioterapeuterne foregår via mobilepay efter den enkelte behandling, eller direkte til forældrene pr. mail, i slutningen af måneden.

Ved udeblivelse pålægges et udeblivelsegebyr. Husk derfor at melde afbud, hvis du ikke kan komme alligevel.

Fysio-Sport er en autoriseret klinik, uden for ydernr, dvs. der ydes IKKE tilskud fra det offentlige. Det gør, at der ikke er behov for en lægehenvisning, før du kan opstarte et behandlingsforløb. Fysio-Sport afregner automatisk med Sygeforsikring Danmark (for medlemmer – som husker at oplyse deres medlemsskab), ligesom der samarbejdes med forskellige forsikringsselskaber.

Træningsprogram inden skolestart
Inden skolestart får du vores træningsprogram, som vi anbefaler, at du følger op til skolestart.

Træningsprogrammet er et basisprogram. Programmet er med til at give dig en grundform og en basisstyrke, så du er klar til en aktiv hverdag.

Er du langtidsskadet, og har brug for behandling hurtigt efter skolestart, er det muligt at tage kontakt til os inden opstart, for at aftale nærmere.

Du, og dine forældre, er også velkommen til at kontakte vores fysioterapeuter inden skolestart, hvis du har været i et fysioterapeutisk forløb hjemme og ønsker at fortsætte behandling eller genoptræning hos vores fysioterapeuter.

Skulle der være behov for lægelig undersøgelse og videre udredning, bruger vi lægerne i Hornsyld eller andre samarbejdsaftaler, med forældrenes tilladelse.

Vi benytter selvfølgelig skadestuen på Horsens sygehus, hvis der sker akutte og alvorlige skader.

Fysioterapeuter på BGI akademiet

Minna Bakgaard Haarbo Minna Bakgaard Haarbo Fysioterapeut
Louise Scheel Louise Scheel Fysioterapeut
Daniel Vestergaard Kristensen Daniel Vestergaard Kristensen Fysioterapeut