Trofæ for årets startsted til julemærkemarch 2023 - Efterskolen Hjarnø
19. december 2023

Trofæ for årets startsted til julemærkemarch 2023

I aftes offentliggjorde Julemærkefonden "Årets startsted" for den årlige Julemærkemarch. Til vores store glæde fik vi tildelt titlen og det fine trofæ, der nu står stolt til skue for alle vores elever, der sammen lagde et stort stykke arbejde i at få dagen til at blive en succes - for både deltagere og besøgende.

Hvert år er utallige frivillige ildsjæle engageret i mange små og store opgaver omkring deres startsteder og gennemførelsen af Julemærke-marchen i deres lokalområde. Igen i år var vi startsted for ruten i vores område og både elever og lærere lagde et stort arbejde i at få dagen til at blive en succes.

Der skal planlægges ruter og klargøres lokaler. Der skal hænges plakater op og uddeles brochurer for at gøre opmærksom på det fine tiltag. Der skal sælges startkort og skrabelodder, samt andre aktiviteter for at indsamle så mange penge som muligt til Julemærkehjemmene. Vores elever gjorde et flot stykke arbejde, der nu belønnes med titlen som “Årets startsted”. Det er både med glæde os stolthed, at vi tog imod det fine trofæ.

Uddrag fra begrundelsen for tildelingen af “Årets startsted”:

“Igen år var der mange kandidater til at blive årets startsted 2023, også tilstede her i lokalet i dag hos Julemærkefonden. Så bestyrelsen havde en vanskelig opgave.

Årets startsted har været med siden 2021.  I 2021 var der 126 deltagere, i 2022 var der 120 deltagere, og i 2023 kom der hele 224 deltagere, hvilket næsten er 50% flere end de 2 foregående år. Samtidig blev startstedet det 13 største startsted i 2023.

Årets startsted er ……………..Efterskolen Hjarnø.

Selvom man er et nyt startsted, kan man godt blive årets startsted. Til orientering kan vi oplyse, at holdet fra Efterskolen Hjarnø – BGI akademiet med 160 deltagere, blev det 2. største ungdomshold i 2023.”

Se også