Efterårs-challenge var en succes
Efteråret og foråret byder på Challenge på Livsstilsefterskolen Hjarnø. Her udfordres vores seje elever i forskellige bevægelsesformer. Udfordringerne er forskellige fra år til år, men gejsten er altid den samme; både lærere og elever glæder sig! I dag var ingen undtagelse.
Årets efterårschallenge fandt dette år sted den 10. november inde i et fitnesscenter i Horsens. Her blev vores seje elever udfordret i reformer, yoga/styrke, walk og dans.

Der blev svedt og kæmpet – hujet, klappet og givet highfives. Fællesskabet kom for alvor til udtryk, og succeshistorier blev delt på vejen hjem med stor entusiasme.
Eleverne træner op til Challenge i løbet af deres efterskoleår i deres forskellige bevægelsesfag. Du kan læse mere om bevægelsesfagene her. Og møde nogle af vores elever og høre, hvad de synes om dem på siden her.