Laura Raunsø - Efterskolen Hjarnø

Laura Raunsø

Hvordan er det at gå på Efterskolen Hjarnø? Vi spørger løbende vores elever, om hvordan det er at gå på ESH. Her på siden kan du møde Laura, der er tidligere elev på skolen.
“ Jeg har spillet fodbold og danset før. Jeg synes dog ikke, at jeg har været god til holdsport, fordi jeg har været bange for, hvad andre tænker om mig, men her gør jeg det bare. Her tænker jeg ikke over det, for her kaster vi os bare ud i det allesammen - sammen. Vi er et godt fællesskab, en samlet flok. Mit år her på Efterskolen Hjarnø er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. ”
Laura Raunsø, Elev i 10. klasse
Laura Raunsø
“ Det boglige har været nemt her. Lærerne giver en rigtig god tryghed. Jeg skal ikke tænke over, om jeg gør eller siger noget forkert. Vi er en lille klasse, så vi kender alle hinanden. Jeg siger meget mere, jeg tør meget mere, og jeg deltager mere. Jeg har fået lov til at blomstre, og det kan virkelig ses på mine karakterer. Jeg får 10 og 12 taller nu. Det gør også, at jeg føler jeg mig klar til gymnasiet næste år. Jeg ved, at jeg kan det. Det er et kæmpe boost. Mit år her på Efterskolen Hjarnø er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. ”
Laura Raunsø, Elev i 10. klasse
Laura Raunsø
“ Man føler lidt, man træder ind i en varme her. Jeg synes, det er mega dejligt at være her. Stemningen er god, og folk er glade og positive. Folk kommer altid smilende til en og vil altid gerne give en god krammer. Det er dejligt. Jeg har fundet gode venner. Venner hvor jeg virkelig føler mig tryg sammen med, og hvor vi kan snakke om alt. Det er sådan en frihed, hvor jeg bare kan være mig, uden at være bange for hvad andre tænker, og uden at være bange for at gøre noget forkert, som andre ikke synes om. Her på skolen møder man hinanden åbent. Åbent og tillidsfuldt som de siger her. Det er rart. ”
Laura Raunsø, Elev i 10. klasse
Laura Raunsø

Se også