Julemærkemarch den 4. dec - Kom og gå med os - Efterskolen Hjarnø
2. december 2022

Julemærkemarch den 4. dec – Kom og gå med os

Søndag den 4. december samles elever, lærere og ledelse på Livsstilsefterskolen Hjarnø og går julemærkemarchen 2022. Julemærkemarchen er fast tradition på efterskolen, og igen i år har vi fået den fornøjelse at agere slutsted på ruten. Her står vores elever klar med både lidt varmt at drikke, og en lille snack, der kan købes for et lille beløb.

Flere af vores elever har været på julemærkehjem, og ved hvilken forskel et ophold kan gøre 💚 Herunder kan du møde Nathalia, der har en klar opfordring; Kom og gå sammen med os på søndag, når vi går afsted på Julemærkemarch – eller find et startsted i nærheden af hvor du bor, og vær med til at støtte Julemærkehjemmene, så endnu flere børn og unge kan få en oplevelse for livet og en hjælpende hånd med den forandring, de hver især drømmer om.

 

Gå julemærkemarchen og støt julemærkehjemmene

Der er løbende individuel start fra Snaptun Havn mellem 12 og 14, og du kan vælge mellem en 5 eller 10 km. rute. Begge ruter går direkte forbi vores hyggelige efterskole, hvor du kan få varmen og lidt godt til ganen. Vi glæder os til at se dig og jer.

Se også