Allerede idet eleverne fra Glud skole stod af færgen på Hjarnø, blev dagens første aktivitet skudt i gang, som var en gåtur med poster, der startede ved færgen og sluttede ved Livsstilsefterskolen.
Alle elever fra Livsstilsefterskolen Hjarnø var med til at facilitere dagen, som bød på stafetter, haletik og stikbold, og for de mindste var der arrangeret lege som ”alle mine kyllinger kom hjem”. Dagen blev afsluttet med fællesdans i gården, hvor store som små gav den gas under åben himmel. Festlighederne sluttede ved 13-tiden, hvor elever og lærere fra Glud skole sejlede tilbage til Snaptun ovenpå en begivenhedsrig dag.