Efterskolernes Aften er den perfekte mulighed for dig, der overvejer et år på Efterskolen Hjarnø. Dig, der gerne vil besøge os, mærke stemningen og blive klogere på, om Efterskolen Hjarnø mon er den rette efterskole for dig.
Efterskolernes aften finder sted hvert år, den anden onsdag i januar. Næste gang er onsdag den 10. januar fra kl. 18.00-21.00.
Her åbner vi dørene til rundvisning og masser af efterskolestemning. Du har mulighed for at se skolen, tale med lærere og det øvrige personale og få rundvisning af dem, der kender skolen allerbedst, nemlig de nuværende elever. Du kan også høre en præsentation af skolen ved Line Hansen, der er leder af Efterskolen Hjarnø.
Kort sagt kan du opleve skolen tæt på og stille alle dine spørgsmål, så du kan blive klogere på, om vi er efterskolen for dig.
Programmet for aftenen ser således ud:
- Kl. 18.00-21.00: Aftenaktiviteter rundt på skolen, som man kan besøge
- Kl. 18.00-20.30: Rundvisning af nogle af skolens elever
- Kl. 18.45-19.15: Fællesoplæg v. skolens leder, Line Hansen
- Kl. 19.30-20.00: Fælles oplæg v. skolens leder, Line Hansen
- Kl. 18.00-21.00: Mød nogle af skolens lærere og stil dine spørgsmål
Færgen går flere gange i timen. Find sejlplanen til Hjarnø her