Udlandstur til Belgien - Efterskolen Hjarnø
16. september 2024

Udlandstur til Belgien

I september pakkede vi dobbeltdækkeren og rullede mod syd til Belgien!

Vi startede turen i den lille landsby Champlon, hvor vi ankom til det lille kampestensklædte hostel, sent om aftenen.

Næste morgen stod formiddagen på O-løb i det bakkede og idylliske landskab, der på en god og solbeskinnet dag, minder lidt om Tolkiens The Shire.

Eftermiddagen bød på et visit på den historiske middelalderborgruin Chateau de La-Roche-en-Ardenne, efterfulgt af en Kajaktur ned ad den lokale flod.

Fart over feltet 
Næste dag drog vi mod Circuit de Spa Francorchamps (Formel 1) og fik rundvisning på den adrenalinomspændte bane – højdepunktet var selvfølgelig, da vores egen dobbeltdækker, fik lov til at køre en tur på banen, i de professionelle racerkørers spisepause.

Adrinalinkicket var dog ikke helt ovre, da næste stop udfoldende sig på en gokartbane, hvor eleverne selv fik lov til at prøve kræfter med fart.

Dagen efter pakkede vi atter bussen og gjorde et pitstop hos Koezio Park – et kæmpe legeland for voksne, i en bolsje-blanding af teambuilding-øvelser, mindgames og klatrepark, hvorefter vi ramte hovedstaden Bruxelles.

Besøg i Bruxelles 
En guidede tour fik belyst højdepunkterne i den europæiske hovedstad, af ingen ringere end vores egne medbragte Bruxelles-eksperter, og aftenen blev i den grad også belyst, her dog af det flotte skær fra Grand Place, med alt dens vælde og pragt.

Bussen skulle nu pakkes for sidste gang, men inden vi rullede nordpå, skulle eleverne da ikke snydes for rundvisning i EU-parlamentet samt oplæg og spørgetime hos et par danske politikere.

Turen sluttede af med et brag af fritid i Bruxelles, hvor vafler, pomfritter og belgisk chokolade uden tvivl blev indtaget og nydt, og ydermere toppede det belgiske gilde af, med spareribs ad libitum på restaurant.

Eleverne var trætte og mætte på hjemturen af både god mad, gode oplevelser og nye venskaber.