Surpricedag til Lalandia
Surprisedag
På en kold og blæsende onsdag i november overraskede vi eleverne med en helt særlig dag. Turen gik til Lalandia i Billund. Først havde eleverne adgang til Winter World, hvor de stod på skøjter og kælkede. Der var også mulighed for at prøve kræfter med klatrevæggen og Sky Rider, som er en blanding mellem en rutsjebane og zipline, hvor man suser afsted på en bane i loftet.
Herefter tog vi i badelandet Aquadome. Der blev kørt om kap i de sjove vandrutsjebaner og brugt kræfter i det store bølgebassin. Der blev også tid til at slappe af i spabad og sauna. Efter et par timer i badeland stod den på lækker aftensmad på en af restauranterne i Lalandia. Dagen sluttede af med en omgang bowling med højt humør.
Eleverne havde en rigtig god dag og nød virkelig at få et afbræk fra hverdagen på skolen. De hyggede sig sammen og var meget taknemmelige for at få denne oplevelse.