18. september 2025

Ses vi til Efterskolernes Dag søndag den 28. september?

Søndag den 28. sep. fra kl. 13.00-17.00 byder vi inden for til Efterskolernes dag på Efterskolen Hjarnø. Efterskolernes dag er åbent hus, så dagen er perfekt for dig, der overvejer, om det er her på Efterskolen Hjarnø, at du skal have et fantastisk efterskoleår. I løbet af dagen kan du tale med nuværende elever, få rundvisning og stille spørgsmål til lærere, elever og vores leder.

Mød elever og lærere

I løbet af Efterskolernes Dag får du mulighed for at møde vores nuværende elever, som vil give jer en rundvisning på skolen og fortælle om, hvordan hverdagen ser ud for en efterskoleelev.

Det hele foregår søndag den 28. september fra 13.00 til 17.00.

Derudover kan du møde vores lærere, som vil fortælle om fagene, undervisningen og, hvad det vil sige at gå på Efterskolen Hjarnø.

Program for dagen 

Kl. 13.00-13.45: Modtagelse og rundvisning af eleverne

Kl. 13.45-14.15: Oplæg om skolen v/ leder og lærere

Kl. 14.15-15.00: Kaffe og forfriskning i spisesalen, hvor leder og lærere står klar til at svare på spørgsmål, og man kan gå rundt på egen hånd.

Kl. 15.00-15.45: Modtagelse og rundvisning af eleverne

Kl. 15.45-16.15: Oplæg om skolen v/ leder og lærere

Kl. 16.15-17.00: Kaffe og forfriskning i spisesalen, hvor leder og lærere står klar til at svare på spørgsmål, og man kan gå rundt på egen hånd.

I anledning af Efterskolernes Dag tilbyder vi gratis færge fra Snaptun.